Sådan beregner du kostpris pr. vare ved import

Spørg en webshop, hvad deres varer koster, og svaret er tit indkøbsprisen plus 25 %. Eller 30. Det er ikke, fordi nogen tror, at fragt og told er gratis. Det er, fordi det er besværligt at regne ordentligt ud. Fragtregningen kommer tre uger efter varerne. Tolden kommer på en anden faktura. Leverandøren vil have dollars. Og det hele skal fordeles på 40 forskellige varenumre.

Så man lægger et tillæg på. Over et helt år passer det ofte nogenlunde. Problemet er de enkelte varer, og det er dem, du sætter priser på.

Hvad skal med i kostprisen?

Alt, hvad det koster at få varen fra leverandøren og ind på dit lager. På engelsk hedder det landed cost, og i Shopify er det feltet Kostpris pr. vare.

Først varens pris, omregnet med den kurs, du faktisk betalte, og ikke den, der gjaldt den dag, du bestilte. Så fragten, inklusive de lokale gebyrer i havnene, i det omfang du selv betaler dem. Hvor meget det er, afhænger af den Incoterm, du har aftalt med leverandøren. Den har jeg skrevet om i Incoterms forklaret for webshops. Derefter told, gebyret til den, der fortolder for dig, og transporten fra havnen til lageret, hvis den ikke er med i fragtprisen. Har du forsikret sendingen, kommer forsikringen også med.

Importmomsen skal du derimod ikke regne med. Er du momsregistreret, får du den igen som købsmoms, så den rammer likviditeten og ikke kostprisen. Spørg din revisor, hvis du ikke er sikker på, hvordan det er hos jer.

Det er fragten, de fleste regner forkert

Tolden er faktisk den nemme del. Den regnes alligevel ud vare for vare, fordi hver vare har sin egen sats ud fra toldkoden. I EU regnes tolden af varens værdi plus fragten frem til EU's grænse.

Fragten er sværere, fordi den kommer som ét beløb for hele sendingen. Den mest almindelige fejl er at fordele den efter værdi. Det virker logisk, men speditøren tager betaling for plads og vægt, ikke for hvad varen er værd. Fordeler du efter værdi, får de små, dyre varer for meget fragt, og de store, billige varer får alt for lidt.

Fordel derfor fragten efter det, den er prissat efter. Ved samlast er det næsten altid kubikmeter. Gebyrer som fortoldning hænger ikke på nogen bestemt vare, så dem kan du fordele efter værdi. Det vigtigste er, at du gør det på samme måde hver gang.

Et eksempel

Tallene er opfundet til eksemplet, også toldsatserne. Den rigtige sats for en vare finder du i EU's toldtarif, TARIC.

Forestil dig en samlast-sending fra Kina til Aarhus med to varer. Vare A er stor og let. Vare B er lille og tung.

Fragten koster 1.900 kr. pr. kubikmeter hele vejen til lageret, i alt 12.540 kr. Fortoldning og de øvrige gebyrer løber op i 1.200 kr.

Vare A fylder 6 m³ og får derfor 11.400 kr. af fragten. Vare B fylder 0,6 m³ og får 1.140 kr. Tolden på A er 4 % af 16.000 + 11.400 kr., altså 1.096 kr. Strengt taget skal kun fragten frem til EU's grænse med, så tolden er lidt lavere i virkeligheden, men jeg tager hele fragten med for at holde det enkelt. B har ingen told. Gebyrerne fordeler jeg efter værdi, så A får 320 kr. og B får 880 kr.

Hele sendingen endte på 74.836 kr. for varer til 60.000 kr. Det er knap 25 % oveni, så tommelfingerreglen ramte faktisk plet på sendingen som helhed.

Men vare A koster dig 144,08 kr. stykket og ikke de 100 kr., som tillægget siger. Den ser ud til at tjene mere, end den gør, og den kan sagtens blive solgt med tab, uden at du opdager det. Vare B koster 115,05 kr. og ikke 137,50 kr. Der har du luft i prisen, som du ikke ved, du har.

Hvornår skal du regne?

Når den sidste faktura for sendingen er kommet. Det er tit uger efter, at varerne står på lageret, og det er nok den største grund til, at så mange springer det over. Har du stadig varer fra en tidligere sending, så skriv et vejet gennemsnit af den gamle og den nye kostpris i Shopify.

Og gør det for hver sending. Fragtpriserne svinger så meget, at sidste års tal ikke siger ret meget om, hvad varerne koster i dag.