Incoterms forklaret for webshops: FOB, CIF, EXW og DDP

Der står tre bogstaver og et bynavn på næsten hver ordre fra udlandet. FOB Ningbo, CIF Aarhus, EXW Shenzhen. Det er en Incoterm, og den bestemmer, hvem der betaler hvilken del af turen, og hvornår varerne bliver dit problem, hvis noget går galt undervejs.

Mange skimmer forbi den. Det er en fejl, for den afgør også, om to tilbud overhovedet kan sammenlignes.

Det korte af det

Incoterms er et sæt regler fra Det Internationale Handelskammer, ICC. Den udgave, der gælder nu, er fra 2020. Reglerne siger, hvem der booker og betaler transporten, hvem der fortolder, og hvor risikoen skifter fra leverandøren til dig. De siger intet om, hvornår du skal betale, eller hvad der sker, hvis varerne er forkerte. Det står i jeres aftale.

Skriv altid stedet og udgaven med, for eksempel FOB Ningbo, Incoterms 2020. Står der bare FOB, ved ingen, hvor leverandørens ansvar slutter.

De fem, du møder oftest

EXW

Ex Works betyder fra fabrikken. Leverandøren stiller varerne ud ad døren, og resten er dit ansvar, også at få dem fortoldet til eksport i Kina. Det sidste er bøvlet at klare herfra. Vil du selv styre fragten fra start, så bed om FCA i stedet. Så klarer leverandøren eksportpapirerne og afleverer varerne til den speditør, du har valgt.

FOB

Free On Board. Leverandøren får varerne om bord på skibet i afskibningshavnen og står for eksporten. Fra det øjeblik er søfragten, risikoen og resten din. Det er den, jeg selv ville vælge, hvis jeg importerede jævnligt med skib, fordi man vælger sin egen speditør og kan se, hvad fragten koster. FOB gælder kun til skib. Ved fly og kurer hedder det tilsvarende FCA.

CFR og CIF

Her betaler leverandøren søfragten frem til ankomsthavnen, for eksempel Aarhus, og ved CIF også en forsikring. Men risikoen skifter stadig i afskibningshavnen, ligesom ved FOB.

Det, man skal holde øje med, er regningen, når varerne ankommer. Leverandørens speditør har en partner i Danmark, og den partner sender dig en regning for havn, frigivelse og håndtering, som du aldrig har forhandlet. Ved samlast kan den blive overraskende stor. Forsikringen ved CIF er i øvrigt kun den laveste dækning.

DAP

Leverandøren betaler hele vejen til en adresse i Danmark, typisk dit lager. Du betaler fortoldning, told og importmoms. Det er nemt, men fragten er ofte gemt i stykprisen, så du aner ikke, hvad den koster.

DDP

Leverandøren betaler alt, også told og moms. Det lyder som den nemmeste, men det er tit leverandøren eller deres partner, der står som importør. Du får ingen tolddokumenter i eget navn, du kan som regel ikke trække importmomsen fra, og du har ingen indflydelse på, hvordan varerne bliver fortoldet.

Sat op ved siden af hinanden ser det sådan ud:

De sidste fire Incoterms ser du sjældnere. CPT og CIP svarer til CFR og CIF, men til alle transportformer. DPU er som DAP, bare med aflæsning. FAS bliver næsten aldrig brugt til containere.

Når du sammenligner tilbud

Et FOB-tilbud og et DAP-tilbud kan ikke sammenlignes direkte, fordi fragten er med i det ene og ikke i det andet. Læg dit eget fragtestimat til FOB-prisen først. Og husk, at ved CIF mangler de lokale gebyrer i Danmark stadig. Hvordan det hele ender i kostprisen pr. vare, har jeg skrevet om i Sådan beregner du kostpris pr. vare ved import.

Incoterm'en siger i øvrigt kun, hvem der betaler told og importmoms. Hvor meget, afhænger af varens toldkode, oprindelse og værdi.

Så hvad skal du vælge?

Importerer du jævnligt, så vælg FOB til skib og FCA til fly. Så kan du hente tilbud fra flere speditører og ved, hvad fragten koster. Køber du små mængder en gang imellem, er DAP fint, men bed leverandøren om at skrive fragten på fakturaen som en linje for sig.

Tilbyder leverandøren CIF, så spørg, hvad det koster at få varerne ud af havnen i Danmark, før du siger ja. EXW og DDP ville jeg holde mig fra, medmindre du ved præcis, hvorfor du vælger dem.